Torvehandlen udvider

Det har været en stille, kold vinter i butikken, men alligevel med mange dejlige besøg. Nu står foråret for døren, og vi udvider med den anden del af den gamle Torvehandel i Bandholm, så vi kan istandsætte hele bygningen. Det glæder vi os meget til. Vi regner med at kunne åbne den 1. juni.

Vi har netop fået et stort tøjlager ind af nyt tøj, som vi sælger til genbrugspriser, så kik ind og gør et godt kup.

Når du nu rydder op her i foråret, så tænk på os og lad os afhente alt det, du kan undvære. Vi vil omsætte det og formidle det til børn i Indien, som trænger til vores hjælp. Vi rydder også gerne dødsboer. Ring på 42284777 eller kig forbi butikken i Havnegade 31 i Bandholm.


30.000 på 2½ måned

Så har Faderhusets nødhjælpsorganisation FHIA's genbrugsbutik i Bandholm eksisteret i snart 3 måneder siden 2. oktober, hvor vi åbnede med et stort loppemarked på torvepladsen uden for butikken. Vi er tæt på at runde de 30.000 kr. i indtægt og har allerede sendt penge af sted to gange i den periode.

Vi vil sige tusind tak for alle de besøg vi har haft i butikken samt tak til dem, der har doneret ting til arbejdet.

Vi modtager gerne både bidrag og effekter til salg i butikken samt gaver til at viderebringe til nødhjælpsarbejdet i Indien. For yderligere information ring gerne på 42284777.


Ruth åbner genbrugsbutik i Bandholm

2. oktober 2010 har Faderhuset åbnet en ny genbrugsbutik i Bandholm med tøj, sko, møbler og gaveartikler. Vi modtager gerne tøj og møbler og andre ting, både nyt og gammelt, som kan sælges i butikken. Ring til os på 4228 4777 og aftal nærmere. Du kan se Folketidendes omtale af butikken her og Politikens omtale her.

Overskuddet på driften går til at hjælpe nødstedte familier og børn i Indien. Nøden er stor, og der er stadig udbredt fattigdom og uvidenhed, som holder store dele af befolkningen i undertrykkelse.

Ruth er netop vendt hjem fra Indien, hvor Faderhuset har et godt samarbejde med en lokal koordinator i byen Visakhapatnam i delstaten Andhra Pradesh. Foruden at videreformidle nødhjælp, arbejder han med at træne lokale hjælpearbejdere i samarbejde med Faderhusets hjælpeorganisation FHIA.

Målet med arbejdet er på kort sigt at formidle nødhjælp, men vi vil mere end det. Vi ønsker at udruste fattige mennesker til at rejse sig ud af fattigdommen, gennem undervisning og praktisk træning i basale færdigheder. Idéen er, at de skal gøre brug af det vækstpotentiale, som er i dem selv og deres omgivelser og dermed frigøre sig fra den "bistandsmentalitet", som desværre ofte følger med, når der kommer økonomisk hjælp fra Vesten.

FHIA's koordinator ved rismark, som er plantet ved hjælp af midler fra Faderhuset