Faderhuset tager afstand fra vielser af homoseksuelle i kirken

Med den nye regering har Danmark fået en ny kirkeminister, som ikke har ”samvittighed” til at være en del af folkekirken, hvis ikke hans homoseksuelle venner skal kunne blive viet foran alteret i kirken [link]. Det er altså et personligt, følelsesmæssigt anliggende for Manu Sareen at kirken skal tilpasses tidens – ikke Bibelens – lære.

Kirkeministerens holdninger udspringer ikke af kristendommen, men af sekulær humanisme. Det er øjensynligt ikke interessant, hvad autentisk, nytestamentlig kristendom handler om, men om den ”beholder”, som kaldes folkekirken, kan fyldes op med et indhold, som bedre passer med tidens værdier. Det virker som om, at Bibelens budskab ikke længere opleves spiseligt, og derfor skal bortforklares, omfortolkes og udelades, så kristendommen tilpasses tidsånden. Hvis indholdet ikke svarer til etiketten, er der dog tale om falsk varebetegnelse.

Der ligger et paradoks i, at man i vidt omfang i vores land har forkastet Bibelen, men stadig tilsyneladende er meget religiøse; at 80 % af danskerne er medlemmer af folkekirken, men forsvindende få søger at leve deres liv i overensstemmelse med Bibelens ord. Det er som om vi danskere ikke helt vil stå ved vores gudløshed. Vi tør ikke at kappe fortøjningerne helt, men har brug for at kirken legitimerer gudløsheden. Og vi bliver stadig døbt og konfirmeret for en ”sikkerheds skyld”.
Vi vil altså ikke have Gud som han er, men som vi ønsker han skal være. Kirken skal være garanten for den gode samvittighed og dulme os med venlige ord, i stærk kontrast til Bibelens revsende lære om synden, der adskiller mennesker fra Gud.

Vi har brug for at tage stilling til, om folkekirken er folkets eller Guds kirke. Hvem definerer, hvad kristendom er? Er det folket, eller Bibelen?

Her er et udpluk af, hvad Bibelen lærer om homoseksualitet:

Han [Jesus] sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde ... (Matthæusevangeliet 19,4)

For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte.
...
Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. (Romerbrevet 1,21 og 24-27)

Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd. (1. Korinterbrev 6,9-11)

Bibelen taler således klart og utvetydigt om den homoseksuelle livsstil som unaturlig og i strid med Guds skaberorden. Der står, at ”sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene”, dvs. de havde aflagt den homoseksuelle livsstil, idet de tog imod evangeliet og blev kristne.

Det er det, den kristne kirke skal være optaget af: at fortælle folk, hvordan de kan komme af med deres gamle, syndige livsstil og blive vasket rene, som det fremgår af teksten her og ikke forsøge at gå så meget på kompromis med Guds Ord som muligt. Det giver ingen mening at kalde sig en kristen kirke, og så praktisere noget, som er så grundlæggende i strid med det mest basale i kristendommen, nemlig Guds skaberorden.

Faderhuset favner alle, som vil komme til Gud, men forkynder og forventer, hvis de vil være en del af menigheden, at de aflægger den gamle livsstil og lader sig forvandle igennem mødet med Jesus Kristus og Guds Ord. Det er således indlysende, at vi tager afstand fra homoseksuelle vielser i kirken og ser det som en blasfemisk handling at stå foran alteret i kirken og vanære Guds skaberorden.

Vi skal ikke bilde os ind, at Gud har forandret sig, siden Bibelen blev skrevet. Tiderne ændrer sig, men Gud er evig. Han underordner sig ikke menneskelige institutioner. Gud er den retfærdige dommer, som alle mennesker skal stå til regnskab for. Der er mere end nogen sinde brug for en folkevækkelse i Danmark, et opgør med gudløsheden og en tilbagevenden til Guds ord som rettesnor.