For knap en måned siden skrev jeg et lille indlæg her på siden om folkekirken med næsten samme overskrift som denne: ”Folkekirken – en kirke i forfald.”

Min pointe var, at enhver instans har sin berettigelse igennem at repræsentere det budskab eller præsentere den vare, som de har profileret sig på. I kirkens tilfælde selvfølgelig repræsentere det kristne budskab, som det er beskrevet i Bibelen. Dens opgave er at formidle Bibelens budskab til mennesker og at gøre tingene på Guds måde.

Der er sket et skred i frikirkerne

Efter min erfaring, som en der er opvokset i frikirkemiljøet, har det altid været en udbredt opfattelse blandt frikirkefolk, at folkekirken generelt var for bred og styret af ritualer og sakramenter, som ikke altid havde deres udgangspunkt i Bibelen, f.eks. barnedåben, som er meget vanskelig at argumentere for med Bibelen i hånden.

Medierne er fyldt med forargelse. Hver dag bringes der historier, som forarger os vildt, hvor der refereres til folks handlinger eller ytringer på en måde, så vi ikke kan lade være med at tage stilling og reagere stærkt.

Ofte bliver vi umærkeligt manipuleret til at elske at hade en medieskabt public enemy (samfundsfjende), som måske ikke engang findes i virkeligheden.

Eller også ”hjælper” medierne os til at opleve, at vi bare bliver styrket i jantelovens fortræffeligheder, fordi nogen har tilladt sig at gøre noget, vi selv ærgrer os over ikke at have turdet gøre for lang tid siden.